Marketing-jobs.dk

Find marketingjobs.

Kommunikationsrådgiver til Foreningssekretariatet

Marketing-jobs i Østjylland

Er du en skarp kommunikatør med strategisk tæft og vakse fingre på tasterne? Er du klar til et alsidigt job med højt humør og taktfast tempo? Interesserer du dig for erhvervspolitik, og kan du hurtigt sætte dig ind nye fagområder?

Så er det dig, vi leder efter til en nyoprettet stilling som kommunikationsrådgiver i Foreningssekretariatet i Velas. Stillingen er på 20 timer og ønskes besat fra 1. februar 2022 eller hurtigst muligt.

Om stillingen

Du bliver en del af et foreningssekretariat, der rådgiver, understøtter og servicerer syv landboforeninger og to familielandbrugsforeninger. Dine kollegaer bliver en kommunikationsrådgiver, tre politiske sekretærer, to politiske rådgivere og en sekretariatsleder.

Som kommunikationsrådgiver kommer du både til at arbejde med medlemskommunikation og kommunikation til omverdenen. Dit arbejdssted bliver som udgangspunkt i Søften, men du skal forvente at løse nogle af dine opgaver på Fyn og i det midt- og østjyske.

Din profil

Du skal have lyst til at være med til at præge udviklingen i dansk landbrug og samarbejde med bestyrelserne for de ni foreninger. Om du er nyuddannet eller har mange års erfaring med i bagagen er ikke afgørende, men det er vigtigt, at du trives bag tastaturet og kan vinkle og fortælle en historie, så folk stiller kaffen fra sig.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet journalist, har en kommunikationsfaglig kandidatuddannelse elle...